JUL I HOLBÆK

Jul i Holbæk er for alle! Om du er høj, lav, tyk, tynd, brun eller hvid, så er du velkommen. Det vigtigste ved Jul i Holbæk er, at ingen skal sidde alene juleaften! Det handler ikke om økonomi, det handler om fællesskab og følelsen af at høre til.

Fra 2022 holder vi juleaften i Holbæk Sportsby, hvor bussen går lige til døren.

JUL FOR ALLE

Det vigtigste og bedste ved den fælles jul er, at det er et sted, hvor vi allesammen mødes, uanset hvad vi tror på eller ikke tror på, og uanset politisk holdning eller nationalitet. Vi mødes i ligeså høj grad til en kulturel begivenhed, som til en kristen begivenhed. Det er så fint at kunne samle fremmede mennesker og hygge sig sammen, og det er også vigtigt, at børn får næstekærlighedsbegrebet helt ind under huden fra en tidlig alder. Det tror vi på vil give dem noget ballast og vise dem, at selvom man ikke selv har meget, så kan man stadig godt gøre noget for andre.

vil du holde jul med os?

praktisk info

Tid: kl. 17.00-22.00
Sted: Sportsbyen, Sports Allé 1, 4300
Transport: Bus 507
Afgang fra Holbæk station kl. 16.45
Der er indsat en ekstra bybus med afgang fra Sportsbyen kl. 21.45 mod Holbæk station.

Arrangementet er gratis og du skal ikke medbringe noget.
Der vil blive serveret lækker julemad og julemanden kigger forbi med gaver til børnene.

Vi glæder os til en dejlig aften med jer.